Ole Lindskov & Looking Back Country

Ole Lindskov & Looking Back Country 2007 - 2013
Pressemeddelelse:

Ole Lindskov & Lookin’ Back Country Ærlig countrymusik, spillet og sunget direkte fra hjertet. Det bliver ikke meget mere ægte, traditionel country, end når Ole og de ” gamle ” countrydrenge indtager scenen. Her er ikke så mange dikkedarer, her fortælles historien som den var og er, uden frygt for om der nu også er ”gang i den”. Og netop ”gang i den” er der når Mads Hove griber banjoen og sammen med Ole Albrechtsen på dobroen sætter gang i ”Rolling my sweet babys arms”, men de gamle ballader med de gribende historier har bestemt også deres plads. Drengene i lookin’ back har vel efterhånden en alder og erfaring så de næsten må kaldes mænd. Da countrymusikken for alvor kom til Danmark var de i forreste række, og har gennem årene skrevet og indspillet masser af country i flere sammenhænge, blandt andet i bandet Royal Danish Countryband, som turnerede fra 1988 til 1997, og som udgav tre cd’er med egne sange. Ole Lindskov startede musikkarrieren med sit første band i 1965, gav den som pigtrådssanger, pop, rock, blues og ikke mindst dansktopsanger i Jørn Hjortings velmagtsdage, udgav sin første singleplade i 1969, efterfulgt af flere LP udgivelser med gruppen ” Ole & De Andre”, op gennem halvfjerserne. En LP indspillet hos Bent Fabricius Bjerres Metronome records i 1977, med gruppen ”Musikministeriet” indeholdende lutter countryrock fordansket af Ole, blev nok springbrættet til den mere traditionelle country. Siden har Ole været involveret i mange countryprojekter, blandt andet som konferencier på scandinaviens største countryfestival i Silkeborg gennem 14 år, men det er som sanger og sangskriver Ole er kendt, og i den forbindelse har det i mange år været sammen med nogle af landets bedste og mest rutinerede countrymusikere, Steen Jeppesen på trommer, Mads Hove Jeppesen på guitar og banjo, Ole Albrechtsen på steelguitar og dobro, og, som forholdsvis ny mand bassist Søren Ladegaard ( ham den unge ). Ole har besøgt flere af de, i countrysammenhæng, historiske steder i USA, mødt og oplevet mange af de gamle superstars, og det danner grundlaget for et par timer i selskab med Lookin’ back country. Her spilles de gamle sange, fortælles små anekdoter og oplevelser der giver anledning til eftertanke og en hel del grin. Et ” cafe’ arrangement ” eller en koncert i kulturhuset, klubben eller forsamlingshuset er oplagt og en sikker succes, men året 2010 bød også på friluftsarrangementer med flere tusinde publikummer, Som f.eks. åbningsband, søndag den 8.august 2010, på den store scene på Scandinavian Country Clubs 25 års jubilæums festival i indelukket, Silkeborg ( se www.youtube.com ), og friluftscenen i Christansgave i Thisted med over 1000 publikummer. Ole Lindskov & Lookin’ Back Country kan engageres nu og er klar til 2013. Materiale og yderligere oplysninger: Ole Lindskov 40961250