Ole Lindskov & The welcome 2000 countryband
Det største countryband i Danmark, nogensinde: Ole Lindskov & The Welcome 2000 Countryband.
Royal danish Countryband havde været i dvale i tre år nu, et nyt årtusinde nærmede sig, hvad var mere oplagt end at byde det nye årtusinde velkommen med et kæmpe countryband.
Vi eksisterede kun dette ene år, år 2000, vi havde nok heller ikke forventet andet med så mange mennesker samlet i et band.
Medlemmer i welcome 2000 bandet:
Anette Madsen: Sang.
Lars B.Møller: Keyboards & Kor.
Karsten Vangsgaard: Bas & Kor.
Erik Snejbjerg: Guitar.
Lars Lindbjerg: Rytmeguitar & Sang.
Viggo Christiansen: Fiddle.
Poul Fomsgaard: Trommer.
Ole Lindskov: Sang.
Ole Albrechtsen: Steelguitar & Dobro.
De var alle skidegode og ualmindelig dejlige mennesker.
Et lille lydklip fra Scandinavian Country Clubs festival i Indelukket, Silkeborg august 2000
My kind of woman.
Lidt pressemateriale:
Ole Lindskov på tur med kæmpeband. Efter et par år med lavt foder til hesten, har jeg igen smidt en håndfuld countryguf i krybben. Royal Danish tygger stadig drøv, men da jeg har samlet et par håndfulde countrysange som simpelthen skal synges, greb jeg telefonen og ringede til en flok af landets bedste og mest rutinerede countrymusikere, for at tilbyde et samarbejde hvor ingen af os har mulighed for at tjene så meget som en flækket kålrabie. Det er der to klare grunde til.: Med så stort et band kan der absolut ikke være økonomi i at spille countrymusik i Danmark. Når nu det er tilfældet, var jeg 100 % sikker på, at hvis de sagde ja tak, havde jeg en flok countryentusiaster i ryggen, som bare elsker det der med traditionel countrymusik, nøjagtigt som jeg selv. Og ved i hvad ? De sagde sgu’ ja Vi synes selv det er blevet rigtigt godt, og vil nu så forfærdeligt gerne ud og lege med alle vore countryvenner rundt om i landet. Starten går den 6.maj, det herlige år 2000 hos Square danserne i Overlade. Derefter håber vi at drage land og rige rundt i løbet af året. Følg med på min hjemmeside ( http:fp.image.dk/fpelindskov ), du kan også søge den på jubii under Ole Lindskov, eller under country. Ole Lindskov & the welcome 2000 countryband Består af hele ni countryfolk. De seks af dem er kendt som Rocky Tops, så kommer ham Ole fra Royal danish, og han har slæbt to andre royale countrydrenge med sig, nemlig Viggo " The fiddler " Christiansen og Ole " Mr. Albrecht " Albrechtsen på steel og dobro. Programmet er på ca. 2 x 45 minutter og består udelukkende af god gedigen traditionel countrymusik, tilsat et par flabede bemærkninger. Okay, vi ved da godt at det desværre er blevet meget tyndt med countryarrangementer rundt omkring i landet, men henvendt til den meget loyale energiske flok vi kender.: " Jump in your boots " " put on your hat " " See you out there". Mange hilsner Ole Lindskov & The Welcome 2000 Countryband
Lidt mere pressemateriale:
The greatest Danish countryband ever. Ole Lindskov & Country 2000. Endelig sker der noget nyt i dansk country. Det største danske countryband nogensinde er en realitet. Eight hobos and a lady, i alt 9 musikere er gået sammen i et samarbejde om traditionel countrymusik i ordets bogstaveligste forstand. Alle ni, er kendte og respekterede hoveder indenfor dansk country. Foregangsmand i foretagenet er Ole Lindskov, sanger og sangskriver, kendt bl.a. fra Royal danish countryband. Ole har samlet en flok af de mest rutinerede i branchen.: Viggo Christiansen, Fiddle & sang, Royal danish countryband. Ole Albrechtsen, Steelguitar & Dobro, Royal danish countryband. Poul Fomsgård, Trommer & sang, Rocky Tops. Anette, Sang & kor, Rocky Tops. Basso, Bas & sang, Rocky Tops. Rytmo, Rytmeguitar & sang, Rocky Tops. Gitto, Singleguitar, Rocky Tops. Klavo, Piano, harmonika & sang, Rocky Tops. Ole Lindskov, Sang, Royal danish countryband. Ole Lindskov & Country 2000 vil være at finde på spillestederne fra påsken år 2000. Da der er tale om musikere med stor aktivitet i flere sammenhænge, vil der blive tale om et begrænset antal koncerter årligt, så er man interesseret som arrangør, er det klogt at være ude i god tid. Programmet vil være af 2 x 45 minutters varighed spækket med god ”Real Country”. Ved alle optrædender vil lyden blive varetaget af landets bedste lydfolk indenfor country, så det er et stort foretagende der rykker ud. Desværre er der meget, ja særdeles meget begrænsede økonomiske muligheder indenfor countrymusik i Danmark, så dette projekt er udelukkende blevet til på grund af musikernes store lidenskab for countrymusik. Det positive i sådan en situation er selvfølgelig at publikum altid vil opleve et band fyldt med dynamik og lyst til at præstere det bedste. Ole har fundet sin gamle Ovation guitar frem, så nye sange ser dagens lys. Hvornår disse vil blive læsset på en frisk CD skive er endnu uafklaret, men bare vent, det sker såmænd nok. Desværre er vi, countryfolket, en minoritet, men med det bedste publikum i verden, så vi vil med dette projekt gøre hvad vi kan til at holde gang i dansk country. Vi håber i vil ta’ godt imod os derude, vi glæder os allerede til at præsentere vort program. Mange hilsner Ole Lindskov & Country 2000.