The Others

The Others på Sjørring Vold 1966. Fra venstre, nederst, Lasse Smed, Kaj Steenstrup, Werner Schytte, Ole Lindskov.
Øverst venstre Leo Emil Jensen & Mads Hove Jeppesen.
The Others på Sjørring Vold 1966. Fra venstre, nederst, Lasse Smed, Kaj Steenstrup, Werner Schytte, Ole Lindskov. Øverst venstre Leo Emil Jensen & Mads Hove Jeppesen.
Annonce Thisted Dagblad
Annonce Thisted Dagblad
Annonce i Thisted Dagblad
Annonce i Thisted Dagblad
Flyer vedr. Lødderup
Flyer vedr. Lødderup
Anmeldelse i et ungdomsblad fra Mors.1966
Anmeldelse i et ungdomsblad fra Mors.1966
The Others 1967. Fra venstre: Niels " Charlie" just Poulsen, Ole, Kaj Steenstrup og Christian Wladimir Laursen.
The Others 1967. Fra venstre: Niels " Charlie" just Poulsen, Ole, Kaj Steenstrup og Christian Wladimir Laursen.
Første single udgivet 1969 på Jacks Records Nykøbing Mors. Øverst fra venster: Christian Wladimir Laursen, Kaj Steenstrup og Ole.
i det lille "straffevindue " Niels Charlie Jult Poulsen.
Første single udgivet 1969 på Jacks Records Nykøbing Mors. Øverst fra venster: Christian Wladimir Laursen, Kaj Steenstrup og Ole. i det lille "straffevindue " Niels Charlie Jult Poulsen.
Anmeldelse i et ungdomsblad.
Anmeldelse i et ungdomsblad.
Så kom Charlie osse med på et omslag.
Så kom Charlie osse med på et omslag.
Fra scraptbogen
Fra scraptbogen
The Others proff pressefoto 1965.
Venstre: Lasse Smed, Ole, Kaj Steenstrup Jensen, Werner Schytte og Leo Emil Jensen.
The Others proff pressefoto 1965. Venstre: Lasse Smed, Ole, Kaj Steenstrup Jensen, Werner Schytte og Leo Emil Jensen.
The Others udenfor øvelokalet, Thisted Vanføreforenings bygning i skoven, Plantagevej, Thisted
The Others udenfor øvelokalet, Thisted Vanføreforenings bygning i skoven, Plantagevej, Thisted
Nåja...et lille notat
Nåja...et lille notat
Halløjsa den gik da proff.
Halløjsa den gik da proff.
Første singleplade udgivet på Jacks Records
Nykøbing Mors. 1969.
Første singleplade udgivet på Jacks Records Nykøbing Mors. 1969.
The Others, fra venstre: Werner Schytte, Lasse Smed, Kaj Steenstrup Jensen, Ole Lindskov Knudsen, Leo Emil Jensen.
The Others, fra venstre: Werner Schytte, Lasse Smed, Kaj Steenstrup Jensen, Ole Lindskov Knudsen, Leo Emil Jensen.

Notat af Tonni Brun:

The Others, Navnet opstod egentlig ved at de ikke kunne finde på et navn, alt skulle jo begynde med The, The Beatles osv. De syntes alle de gode navne var brugt og da de ikke så godt kunne hedde The Graveyards (kirkegårdene), som de egentlig startede med, det mente de var lidt for dystert, så blev de enige om, at så var de jo de andre og så blev det til The Others. Orkesteret blev dannet i 1965 og bestod af: Lars Smed Christensen ”Lasse” trommer, Verner Schytte ”Bubu” bas, Kaj Steenstrup Jensen ”Tule” single, Leo Emil Jensen ”Cleo” rytme, Ole Lindskov Knudsen ”Ronson”guitar og sang. Som for flere andre lokale orkestre var det i Fritidsklubben i Thisted det startede, og efterhånden dukkede der en hel del popklubber op rundt omkring og steder som Sjørring Fritidsklub og Sjørring Vold med deres søndag eftermiddags baller fra kl. 15-20 hvor entréen kun var 5 kr. I starten var det meget småt med udstyr, det var jo kun en flok drenge og ingen af dem tjente penge, så første gang de var ude at spille, var deres udstyr en båndoptager med indbygget forstærker. Verner Schytte havde som den eneste, forinden været med i noget man kunne kalde en gruppe. Året før i 1964 havde han sammen med en flok konfirmander dannet gruppen The Exitings. Da han rigtig blev involveret i det, havde han en Selmer basforstærker, som det hele, sang, guitar og bas blev kørt igennem. Ole Lindskov: ”Da vi ikke var så gamle, skulle vi jo også have hjælp for at komme ud til spillestederne. I starten var det Lasses far der kørte for os, han havde jo en vognmandsforretning i Sennels, så der var god plads bag i den store lastbil til ”det enorme udstyr”. Senere da vores honorar sneg sig op på de her 4-500 kr. pr. job til deling, havde vi råd til at få vores egen vognmand med, det blev Vognmand Bach fra Nors og det så jo helt prof ud selv om der ikke stod orkesternavn på bilen”. Efter starten i Thy bredte det sig rundt omkring bl.a. Skørping og Aalborg, det var jo egentlig fritidsklubberne, der havde noget man kunne kalde udvekslingsballer, så kom der så også orkestre udefra hertil. De begyndte også at spille på kroer, hoteller og forsamlingshuse, hvor de turde have pigtrådsmusik, for det var jo pigtråd de spillede og det var ikke alle steder de var med på det fra starten, men nogen havde set den nye bølge,  publikum kneb det til gengæld ikke med, der var næsten fuldt hus alle steder hvor de kom, selv om der dengang var væsentlig flere spillesteder for levende musik. I 1967 skete der igen lidt rokkeringer og udskiftninger, så der blev en mand mere. De fik fat i singleguitaristen Mads Hove Jeppesen (ex. Mats), Kaj skulle spille rytme og Leo skulle spille orgel, da han i maj kom tilbage fra et ophold i København. Da så det sådan ud: Lasse Smed trommer, Verner Schytte basguitar, Kaj Steenstrup Jensen rytmeguitar, Mads Hove Jeppesen singleguitar, Leo Emil Jensen orgel, Ole Lindskov sang Den 4. marts 1967 deltog de også i en orkesterkonkurrence i Vildsund, som de i øvrigt vandt. De spillede mest Animals-, Who- og Stonesmelodier og en del selvkompositioner. De var husorkester i Thisted Fritidsklub og de spillede fast hver 4. søndag på Sjørring Vold til popbal, og deres udstyr stod dem efterhånden i 45.000 kr. I 1968 udgik Lasse Smed og Verner Schytte, de kom i stedet med i The River Ramblers, Ole Lindskov: ”Efter en tid opstod ønsket om at nå længere ud omkring via radio og plader, men det var vanskeligt dengang, for de store pladeselskaber lå på Sjælland, men for The Others kom det helt af sig selv. En fredag aften i sommeren 1969 hvor vi spillede i hallen i Nykøbing, kom en særdeles levende fyr, fægtende med arme og ben så man næsten skulle tro at han havde fjedre under skosålerne, og præsenterede sig som Jack Fridthjof, og han havde et fint lille visitkort hvor der stod ”Jacks Beat Records”. Vi havde hørt om ham, idet et af vore forbilleder ”The Mats, jo havde indspillet 2 plader hos ham, så vi var ellevilde da han dukkede op og ville have os til at lave noget”. Han var begejstret og sagde: ” I spiller skide godt, I skal lave en plade med det samme”, Ole: ” Fint, hvornår ud i fremtiden tror du at det kan blive”, Jack: ”Det ka’ blive i morgen formiddag kl. 10”. Det blev de selvfølgelig lidt chokerede over, for ligefrem at stå og spille fredag aften til bal og så skulle lave en plade lørdag formiddag uden overhovedet at vide hvad man skal lave, men der var jo ikke noget at gøre, manden var jo vild i varmen, så de skulle snakke om hvad de skulle lave på den her plade. Det skulle jo være en singleplade og Ole havde lige fået en ny plade med The Bee Gees, som han var stor fan af ,og de havde mange af deres numre på deres program, så de snuppede et nummer fra den her nye LP som hed ”Marly purt drive”, og de skrev teksten af så godt de kunne, det var jo ikke alle ordene de lige kunne høre og få med, og det var heller ikke alle akkorderne, de sådan lige kunne finde, men de tog derover og der blev da en plade ud af det, B siden hed " What have they done to the rain ". Der i 1969 var der allerede sket en del udskiftninger, Ole havde gemt guitaren væk og koncentrerede sig om sangen. Ved pladeindspilningen ser det sådan ud: Kaj Steenstrup Jensen single, Niels (Charlie) Just Poulsen bas Chr. Vladimir Lauersen trommer, Ole Lindskov Knudsen sang. De fortsatte med pigtråden, men kort tid efter pladeindspilningen havde de aftalt at lave endnu en plade, og så var det jo sådan at i 1968 havde en vis herre ved navn Jørn Hjorting startet noget op der hed Dansktoppen på radioens P3, det var jo før der var noget der hed lokalradioer, og det viste sig jo hurtigt, at alt hvad der kom med der, det var der penge i, og en lynhurtig vej til succes, ja måske den eneste vej, så der var mange pigtrådsbands der begyndte at synge ”dansktopmusik” og The Others var én af dem der lagde stilen om, og spillede dansktop- og dansemusik, og skiftede så navn til Ole & De Andre. I 1970 gik de så igen i studiet hos Jack Fridthjof i Nykøbing M. det blev en single med en ny indspilning af en melodi der hedder ”Det gamle træ i skoven”, Ole Lindskov: ” Men så var det ligesom ved at gå lidt i stå ovre hos Jack, jeg tror han flyttede til Århus, han forsvandt i hvert fald ud af vores horisont, jeg tror ikke hans far havde råd til mere”.