John " Mr. Jones " Knudsen.

John er et specielt kapitel i mit liv. Han begyndte som " følger " helt tilbage i Ole & De Andre, kom som publikum til alle baller i Thy vor vi spillede. Dette fortsatte med samtlige de bands jeg har haft og udviklede sig til et venskab.
I Royal Danish Countryband udviklede det sig til assisterende Lyd- og lysmand, senere en form for roadmanager og de senere år, fra 2013, har det været John og jeg på solotur. John tager sig af jobhåndteringen, lyd-lys og det praktiske.
For ca. 20 år siden tog vi en håndfuld år i mit lille hjemmestudie hvor vi redigerede hundredvis af sange optaget ved diverse baller og fester, rensede kassettebåndene, klippede til og overførte på dusinvis af CD'r. Vi har et digert bibliotek fra alle mine bands gennem årene, råt og live.

Jeg kan nok roligt sige at John er min livslange ven og makker.