Lindskov Country

Ole & De Andre

Ole & De Andre var en videreudvikling af The Others, og her fik min karriere fuld fart på. I løbet af kort tid blev det til en del pladeindspildninger, dansktop og ugeblade, men mest af alt rigtig, rigtig mange popballer over hele landet, hundredvis af engagementer, tusindvis af glade publikummer, egen fanklub, opvarmning til store udenlandske navne. Vi udviklede os konstant og det resulterede i flere udskiftninger af medlemmer gennem årene: Kaj Steenstrup jensen, guitar. Ove Kanstrup, guitar. Mads Hove Jeppesen, guitar og Hans Ravn, guitar.
Niels " Charlie " Just Poulsen, bas. Christian Wladimir Laursen, trommer. Alex Degn, trommer. Steen Jeppesen, trommer. Elvin Korsgaard, Keyboards. Rene' Nørskov, sax & fløjte. Ole Lindskov, sang.
Vi var tilknyttet tre pladeselskaber: Jacks Beat Records ( Jack Fridtjof), Quali-Sound( Country Palle) & Stuk Records ( CBS & Country Palle).

Ole & De Andre var samlet tre gange i nyere tid, i plantagehuset Thisted til en reception på udgivelsen af Tonni Brun's fantastiske bog om pop & pigtråd i Thy. Munkehallen i Thisted til nostalgibal i 2015, Ydby hallen til nostalgibal i 2016, nostalgibal Ydby 2017.

Notat af Tonni Brun:

Der i 1969 var der allerede sket en del udskiftninger, Ole havde gemt guitaren væk og koncentrerede sig om sangen. Ved pladeindspilningen ser det sådan ud: Kaj Steenstrup Jensen single, Niels (Charlie) Just Poulsen bas Chr. Vladimir Lauersen trommer, Ole Lindskov Knudsen sang. De fortsatte med pigtråden, men kort tid efter pladeindspilningen ( se The Others )havde de aftalt at lave endnu en plade, og så var det jo sådan at i 1968 havde en vis herre ved navn Jørn Hjorting startet noget op der hed Dansktoppen på radioens P3, det var jo før der var noget der hed lokalradioer, og det viste sig jo hurtigt, at alt hvad der kom med der, det var der penge i, og en lynhurtig vej til succes, ja måske den eneste vej, så der var mange pigtrådsbands der begyndte at synge ”dansktopmusik” og The Others var én af dem der lagde stilen om, og spillede dansktop- og dansemusik, og skiftede så navn til Ole & De Andre. I 1970 gik de så igen i studiet hos Jack Fridthjof i Nykøbing M. det blev en single med en ny indspilning af en melodi der hedder ”Det gamle træ i skoven”, bagsiden var en dansk oversættelse af " Save the last dance for me ", dansk tekst af trommeslager Christian Wladimir Laursen. Ole Lindskov: ” Men så var det ligesom ved at gå lidt i stå ovre hos Jack, jeg tror han flyttede til Århus, han forsvandt i hvert fald ud af vores horisont, jeg tror ikke hans far havde råd til mere”.

Vi er nu nået til 1971, de havde fået blod på tanden og fået rimelig succes med det der dansemusik og der var ved at komme godt gang i arrangementerne. Der var dog sket en enkelt udskiftning, Kaj Steenstrup Jensen havde ikke mere lyst til at fare rundt hver weekend, og der skulle jo også sidde en del penge i udstyr og så havde han vist også fundet en kæreste. I stedet fik de Ove Kanstrup med, én af Thy’s skrappeste singleguitarister. Han kom hovedkulds ind i det, blev kontaktet onsdag d. 6. januar og skulle med ud at spille allerede lørdag d. 9. Chr. Lauersen havde lige været på ferie i Tunesien og der fået et arrangement i hus, så den 8. marts drog Ole og De Andre til Hotel Scanes Place ved Kartago i Tunesien for at spille en uge. Her boede dengang mange af Spies-rejsers gæster. Hvad skulle have været spillejob, udviklede sig til ren ferietur. De blev tilbudt en længere turne på kædens 37 andre hoteller, men de måtte sige nej da de jo havde kontrakter der skulle holdes. Efter bruddet med Jack Fridtjof forsøgte man sig med to indspildninger hos et meget alternativt pladeselskab i Aalborg, Spectator Records, som lige havde lavet L.P. plader med nogle ukendte kunstnere, Anne Linnet og en Allan Mortensen og deres gruppe " Tears ". Det blev til en Kenny Rogers sang, oversat af " Charlies " lillesøster, " " Den sidste forårsmorgen "  og " Jeg har fået nok ". Disse blev aldrig udgivet. Succesen skulle der følges op på, så de skrev til Palle Juhl Jensen i Nibe, der havde et lille studie, ja lille og lille, det var det rene luksus ved siden af Jack Beat Resords, det var helt professionelt med 2 Revox båndoptagere, og de sendte også deres plader med. Han svarede hurtigt tilbage, at det syntes han var helt fint, han ville gerne lave noget med dem, han havde da også hørt om dem på kroerne i området, da de var ret populære omkring Aalborg, så der var ikke så mange dikkedarer, de kunne gå i gang med det samme, men han syntes de skulle lave noget originalt, altså hvis de selv kunne komponere en melodi, det kunne de ikke rigtigt på det tidspunkt, men så kendte de jo Mads Hove Jeppesen og han gik og puslede lidt med nogle kompositioner derhjemme. Han kom ud til Ole en dag med guitaren under armen og sagde: ” Jeg har lavet en melodi der hedder ”Du er min drøm”, den skal du lige høre”. Ole hørte den og de blev enige om, at lave den. Den tog de så til Nibe og indspillede. Det var så også den anden melodi de sendte til ”Dansktoppen”, men fik heller ikke noget ud af det. Det var jo sådan at Jørn Hjorting var en særdeles enerådig herre og han sorterede altså med hård hånd i hvad der skulle præsenteres. Der sad ganske vist en jury og stemte på dem der blev præsenteret, men at blive præsenteret var en visdom. Det lod de sig ikke kue af og det gjorde Palle Juhl og hans pladeselskab ”Quali-Sound” heller ikke. Han havde sat sig for at de skulle have noget på ”Dansktoppen”, koste hvad det ville, så de gik straks i gang med at lave endnu en plade og det var igen med både tekst og melodi af Mads Hove Jeppesen, den hed ”Evig solskin” og for at få lidt pep på den, fik de fat i Renè Nørskov, en meget dygtig saxofonist, senere kendt i utallige sammenhænge i Thy og som i øvrigt spiller på næsten alt der kan blæses i, han kom senere fast med i orkesteret. Vi skriver nu 1973 og der skete flere udskift-ninger og udvidelser så orkesteret så sådan ud: Ove Kanstrup single, Charlie Just Poulsen bas, Elvin Korsgård orgel, Alex Degn trommer ,Ole Lindskov sang .”Evig solskin” blev også sendt til test på ”Dansktoppen” og kasseret og nu ville de da egentlig gerne vide hvorfor, så en journalist der havde fulgte dem i nogle år og som syntes det var sjovt det de lavede, skrev til Jørn Hjorting om hvorfor Ole og De Andre ikke kunne blive præsenteret på ”Dansktoppen”, når så mange andre kunne, som på det tidspunkt ikke lavede bedre indspilninger end dem, og de fik faktisk det svar tilbage, at det gav sig selv for de kunne ikke synge rigsdansk og det var simpelthen en betingelse for at komme med. Ole Lindskov: ”Da vi modtog brevet begyndte jeg at lære mig selv at synge rigsdansk, det lød forfærdeligt og jeg opgav det igen og sagde, så kan det også være lige meget, nu prøver vi altså om det ikke lykkes på et tidspunkt på almindelig vis”. I 1974 tog de så igen til Palle Juhl i Nibe, denne gang med et nummer med lidt mere knald på der hed ”Jeg savner sol og sommer”, med dansk tekst af Peter Spar, og for at få noget med en lidt større orkester besætning medvirkede et svensk studieband, og nu begyndte de da at blive spillet på DR’s P3 dog stadig ikke på dansktoppen, men der var da en åbning nu. Som en føler indspillede de et kassettebånd der kom til at hedde ”En aften med Ole og De Andre”, produceret af Lars Stryg fra Royal Strings, indspillet en hyggelig søndag eftermiddag og i ét hug, som var det en live indspilning. Den dannede vel egentlig grundlag for den 1. LP som de så straks lavede hos Palle Juhl. Herefter blev Renè Nørskov fast medlem af gruppen. Ole Lindskov: ”Så skete der det, at da den kom på markedet, ku´ Jørn Hjorting faktisk bruge én af melodierne derfra til sin dansktop og det var ”Lille Kitty”, en melodi af ”Walkers”, som jeg skrev dansk tekst til, det var faktisk en af de første tekster jeg skrev selv. Det var egentlig den der åbnede det hele for os og den første uge efter at den var blevet præsenteret, røg den direkte ind på en 4. plads, så jeg blev besat af ”Se & Hør” og alle de andre blade, det var vældig sjovt” Så begyndte der også rigtig at komme gang engagementerne, der kom bud efter dem alle vegne fra, de var i København at spille flere gange, de var med i ”Se & Hørs Miss solskins Show” og til Speedway VM i Vojens, hvor de nærmest blev husorkester. De var også på nogle dejlige store landsturneer som support for bl.a. Bonnie St. Claire og Rubettes. Det var nok deres stærkeste periode. Ved et arrangement i Tinghallen i Viborg optrådte en sanger fra Jamaica der hed Joe Boston, men han var utilfreds med sit band, så tilbød Ole og De Andre at forsøge sig, og det var han så tilfreds med at det blev til en turné med ham, som da også omfattede en optræden på  ”Kystvejen” i Thisted. De blev også tilbudt en turné med Peter Belli, som de desværre måtte takke nej til. De var ude at spille hver fredag-lørdag og der begyndte rigtig at være penge i det, men det krævede også at der blev investeret mange penge i bedre udstyr. De var et af de første bands i Jylland der fik et rigtigt PA-anlæg til flere 100-tusinde kroner købt hos Musikcentret, Aalborg, samt et stort lysanlæg specielt fremstillet hos Skandinavisk Teaterteknik. En anden vigtig ting er påklædningen, men det kom de forholdsvis let om ved, idet Oles kone, der er skrædder, syede en masse flotte jakkesæt til dem. Nogle i fantasifulde farver, andre mere råt-udseende som de så skiftede til i pauserne. Den første LP solgte godt og Palle Juhl, der nu kaldte sig Country Palle, så at det her kunne lade sig gøre, så de gik i gang med endnu en LP, der udkom i 1975. Den kom til at hedde ”Hva’ behar”, og den blev noget anderledes end den første, for nu var ”Shubidua” pludselig dukket op og de havde fået kæmpesucces med deres danske undersættelser af rockmusik. Ole Lindskov: ”Vi havde netop spillet nonstop med dem på Sjælland, så den form ville vi også prøve med nogle tekster jeg gik og bryggede sammen ,og jeg begyndte også at komponere nogle melodier. Det blev et rock-sammensurium som ikke blev den helt store succes”. I April 1976 blev der igen udskiftninger. I stedet for Ove Kanstrup og Alex Degn kom Hans Ravn og Steen Jeppesen, begge fra Climax med. Med den besætning spillede de den 19. sept. 1976 på et stopfyldt Speedway Center i Vojens Ole Lindskov: ”Der var fuldt drøn på, vi havde det så skægt og der var fuldt booket op, men vi prøvede dog ikke at leve af det. Da vi alle havde vores gode jobs og havde sat os på faste huslejer, turde vi ikke”. I 1977 skete der det at deres manager, Søren Højbjerg Booking i Esbjerg havde taget kontakt til pladeselskabet Metronome i København og da vi havde nogle rimelige salgstal fra de første plader, var vi til et møde derovre og de sagde god for at lave en LP, men der var altså lige en ting De godt lige ville snakke med dem om. De høje herrer sad der rundt om bordet og ikke rigtigt vidste hvem af dem der skulle sige det. Ole Lindskov: ”Der var noget De skulle ud med og vi var meget spændte på hvad det var og da de endelig fik det fremstammet, var det noget med at De altså ikke syntes, der var noget der kunne hedde Ole og De Andre, det var da et mærkeligt navn, det ku’ man kun hedde, hvis man kom helt ude fra det yderste Vestjylland” Det var et problem, for nu havde de oparbejdet en ret stor succes på balstederne, men de ville jo også godt holde fast i den der pladekontrakt, for Metronome havde jo penge og magt og de havde givet dem grønt lys på den måde, at koste hvad det ville, skulle de nok lave noget ud af dem og de havde hele deres store apparat og det var så spændende at gruppen sagde: ”OK, så må vi skippe Ole og De Andre og finde på et nyt navn”. For det forløb se under Musikministeriet